Forstander, Ringe Kost- og Realskole
Ledelse med hjerte, retning og mod – er det dig?
Har du både faglig tyngde og hjertelag, når det gælder børn og unge i udsatte positioner? Og trives du bedst i et ledelsesrum, hvor effekten af strategiske beslutninger ikke kun kan måles i tal, men i menneskers liv og udvikling?
Så er det måske dig, der skal stå i spidsen på Ringe Kost- og Realskole – Danmarks største sociale kostskole – og samtidig være øverste leder på Fonden for Midtfyns Kollegier og Botilbud. Da vores nuværende forstander ønsker at gå på pension, søger vi en ny til at stå i spidsen for vores fantastiske organisation.
Du får direkte reference til bestyrelserne og et betydeligt ledelsesrum til at sætte retning, sikre bæredygtighed og videreudvikle en organisation med stærke værdier, høj faglighed og et engagement, der kan mærkes.
Vi søger en forstander, der kan holde overblikket uden at miste kontakten med mennesket. En leder, der tør tage ansvar, sætte kurs og samtidig være kulturbærer i et miljø, hvor opgaven tages dybt alvorligt – og hvor også smil og humor er et vigtigt arbejdsredskab.
Forstanderens hovedopgaver
- Sætte retning for kostskolens pædagogiske og sociale arbejde i overensstemmelse med lovgivning, værdigrundlag og målgruppe
- Overordnet strategisk ledelse af fonden
- Sikre en kultur præget af faglig udvikling, refleksion og tværfagligt arbejde mellem skole, kostafdeling og fond
- Ansvar for samarbejde med bestyrelser, kommuner og eksterne partnere
- Arbejde med elevgrundlag, visitation og bæredygtig drift
- Være tydeligt ledelsesmæssigt ansigt udadtil og internt i organisationen
Hvis stillingen matcher dine faglige forudsætninger, ambitioner og værdier, opfordrer vi dig til at søge.
Du kan læse mere i den uddybende job- og personprofil (pdf), og du kan se mere om den meningsfulde stilling som forstander på Danmarks største sociale kostskole i denne video.
Ansøgningsfrist: 31. maj 2026
Forventet tiltrædelse: 1. august 2026
Yderligere oplysninger
Kontakt bestyrelsesformand Torsten Johannessen på tlf. 40923112, forstander Mariann Kordif på tlf. 62622080 eller chefkonsulent i Genitor Stefan Birkebjerg Andersen på tlf. 2490 4141 for en fortrolig drøftelse.