Direktør
Er du nysgerrig på en direktørrolle med en tydelig samfundsopgave, et stærkt mandat og et ledelsesrum, hvor du får reel indflydelse på retningen? Så kan denne stilling være noget for dig.
Danske Olieberedskabslagre (FDO) spiller en central rolle i Danmarks forsyningssikkerhed som udpeget central lagerenhed. FDO arbejder i et felt, hvor krav til beredskab, compliance og fysisk sikkerhed er helt afgørende. Som direktør bliver du den øverste ansvarlige for en mindre, teknisk præget organisation med et tæt samspil med bestyrelse, myndigheder og lagringspligtige virksomheder.
Som direktør har du det samlede ansvar for drift, økonomi og udvikling i FDO. Det indebærer bl.a., at du:
- Sikrer stabil og sikker drift
- Styrer økonomi og governance
- Varetager ekstern repræsentation og interessenthåndtering
- Fastholder et robust beredskab og en stærk drift, der til enhver tid lever op til gældende krav
- Håndterer hændelser professionelt og med ro, når hurtige ledelsesmæssige beslutninger er nødvendige
- Skaber struktur, prioritering og systematik i en mindre, specialiseret organisation.
- Sikrer tydelig økonomistyring og leverer et solidt beslutningsgrundlag til bestyrelsen
- Understøtter bestyrelsen med regelmæssig aktivitets- og budgetopfølgning samt risikostyring
- Driver arbejdet med dokumentation og efterlevelse af regulatoriske krav, herunder forsyningssikkerhed og NIS2.
- Navigerer sikkert i dialogen med myndigheder, virksomheder og andre aktører
- Repræsenterer FDO i relevante internationale fora
- Kommunikerer roligt og præcist, også når der er offentlig interesse i opgaverne.
Du har en relevant uddannelsesbaggrund kombineret med solid erfaring med økonomistyring. Derudover har du:
- solid ledelseserfaring, eksempelvis fra en teknisk, reguleret eller samfundskritisk organisation
- erfaring med sikker drift, compliance og governance som en del af hverdagen
- evnen til at skabe retning, struktur og opfølgning i en mindre organisation med specialiserede fagligheder
- tryghed i rollen som bindeled mellem myndigheder og private aktører
- stærke formidlingsevner, både skriftligt, mundtligt og i dialog med naboer og medier, når det er relevant.
Læs den fulde job- og personprofil (pdf), hvor stillingen og de ønskede kvalifikationer og kompetencer er nærmere beskrevet.
FDO tilbyder en attraktiv lønpakke, som forhandles ud fra dine kvalifikationer.
Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte partner i Genitor Christian Roslev på tlf. 2520 1505 eller chro@genitor.dk.
Ansøgningsfristen er den 16. april 2026.