Generalsekretær, Grønlandske Børn – Kalaallit Meerartaat
Generalsekretær
Vil du stå i spidsen for en organisation, der gør en forskel for grønlandske børn og unge og samtidig spiller en vigtig rolle i relationen mellem Grønland og Danmark?
Grønlandske Børn – Kalaallit Meerartaat søger en generalsekretær, der kan samle organisationen om en fælles retning og samtidig styrke dens position som en central aktør for grønlandske børn, unge og deres familier i både Grønland og Danmark.
Du får mulighed for at stå i spidsen for en organisation med en vigtig samfundsmæssig mission, engagerede medarbejdere og et solidt økonomisk fundament. Samtidig træder du ind i en både synlig og samlende rolle i en tid, hvor de grønlandsk-danske forhold er i stærkt fokus.
Som generalsekretær bliver du således både organisationens samlende leder og repræsentant for en grønlandsk-dansk organisation med stor betydning for børn, unge og familier på tværs af rigsfællesskabet.
Din profil
Du har indgående kendskab til grønlandske samfundsforhold, kultur og historie og kan begå dig sikkert i feltet. Du har erfaring med komplekse interessentlandskaber og forstår at navigere i politisk prægede miljøer. Samtidig er du en samlende leder, der kan skabe tillid, følgeskab og resultater gennem medarbejdere, frivillige og samarbejdspartnere.
Du kan læse mere om stillingens indhold og ansvarsområder i denne job- og personprofil (pdf).
Ansøgning og kontakt
Du søger stillingen via ansøgningsknappen.
Ansøgningsfristen er den 1. november 2026.
Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte partner i Genitor Andreas Gylling Æbelø på +45 5339 0716 / agae@genitor.dk eller afgående generalsekretær Puk Draiby på +45 4290 9189 / pd@fgb.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.