Chef for Arbejdsmarked og Social, Skanderborg Kommune
Chef for Arbejdsmarked og Social
Vil du skabe sammenhæng mellem beskæftigelse og sociale indsatser og omsætte reformer til forbedringer, som borgerne kan mærke? Motiveres du af at sætte fælles retning, skabe resultater gennem andre og tage ansvar for hele kommunens udvikling? Og er ledelse også i din optik noget, vi skaber sammen?
Så er stillingen som chef for Arbejdsmarked og Social i Skanderborg Kommune måske den helt rigtige for dig!
Du bliver chef i en veldrevet vækstkommune med en unik beliggenhed og fantastisk natur. Her er vi sammen om ledelse. Skanderborgkulturen er åben og tillidsbaseret, omgangstonen ordentlig og uformel og beslutningsvejene korte.
Du får et stort og bredt ledelsesansvar for to væsentlige velfærdsområder og mulighed for at præge udviklingen ud over dit eget fagområde. Du refererer til direktør Lone Rasmussen og indgår i kommunens koncernledelse. Du får desuden et tæt samarbejde med et ambitiøst politisk udvalg og byråd.
Vigtige opgaver er bl.a. at fastholde retningen og drive implementeringen af beskæftigelsesreformen videre. På det specialiserede socialområde skal du arbejde med omlægning og udvikling af nye indsatser, der styrker faglighed, prioritering og økonomistyring. Vi arbejder recoveryorienteret og rehabiliterende, og det er afgørende, at du sammen med ledere og medarbejdere videreudvikler indsatserne med fokus på, at borgerne mærker en positiv forskel og udvikling i mødet med os.
Ledelsesmæssigt samler du din dygtige og fagligt stærke chefgruppen om en fælles strategisk retning og skaber resultater gennem tillidsbaseret ledelse kombineret med tydelige rammer og forventninger. Du giver lederne handlerum, bringer deres forskellige kompetencer i spil og bidrager aktivt til samarbejdet på tværs af kommunen.
Vi forventer, at du kommer til os med en relevant faglig baggrund fra politisk ledede organisationer, erfaring med ledelse af ledere og solide økonomiske og styringsmæssige kompetencer. Du forstår samspillet mellem politik og administration, og du er strategisk, samarbejdende og sikker i din egen ledelse. Som person og leder er du ordentlig, åben og nysgerrig – og du kan både igangsætte, følge op og afslutte.
Du kan læse mere i job- og personprofilen (pdf) og søge stillingen via ansøg-knappen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør i Skanderborg Kommune Lone Rasmussen på tlf. 2174 6711 eller partner i Genitor Trine Kern Schandorff på tlf. 3141 0255 eller ts@genitor.dk.
Ansøgningsfristen er søndag den 29. november 2026.