Direktør til Nordjyllands Kystmuseum
Forestil dig en hverdag som museumsdirektør, hvor din vigtigste opgave er at sætte retning og skabe udvikling og sammenhæng for et fusionsmuseum, der er på vej ind i en markant nyudvikling.
Nordjyllands Kystmuseum søger en ny direktør. Direktørens første store opgave bliver at udvikle en ny strategi, der skal skabe en nordjysk udgave af fremtidens museum. Strategiarbejdet vil ske i et tæt samarbejde med museets nytiltrådte bestyrelse, der lægger vægt på nøgleord som relevans, faglighed, værtskab og forretning.
Vi leder efter en idérig, udviklingsorienteret og modig museumsdirektør med faglig indsigt, organisatorisk overblik, empati, økonomisk forståelse samt ledelsesmæssig gennem-slagskraft og sans for at afslutte.
Den nye museumsdirektør skal have en relevant faglig baggrund, fx som historiker eller lignende. Der vil blive lagt vægt på ansøgers personlighed og drive samt vedkommendes faglige og forskningsmæssige kvalifikationer. Vi ønsker en museumsdirektør, der har erfaring med museumsdrift samt flair for formidling og kommunikation, ligesom der vil blive lagt vægt på evnen til at indgå i samspillet med bestyrelse og interessenter samt interesse for den egn og historie, som museet er rundet af.
Du vil få mulighed for at sætte et markant aftryk på museets langsigtede udvikling, som skal sætte nye standarder for, hvad et museum kan tilbyde. Du skal samarbejde med en ambitiøs bestyrelse og vil kunne trække på en bestyrelsesformand med betydelig erfaring fra flere museer.
Bestyrelsen er indstillet på, at nyudvikling og lederskifte vil medføre nye arbejdsformer og normer, og vi er er parate til at støtte dig i at videreudvikle dine lederkompetencer i jobbet.
Læs den fulde job- og personprofil (pdf), hvor stillingen og de ønskede kvalifikationer og kompetencer er nærmere beskrevet.
Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Thomas Bloch Ravn på 2077 9730 / tbr@dengamleby.dk eller partner i Genitor Christian Roslev på 2520 1505 / chro@genitor.dk.
Ansøgningsfristen er den 31. maj 2026.